Ingen Møre Trafo uden Borgny (96)

Ingeniøren, der havde skrevet diplomopgave om transformatorer, havde ingen planer om at slå sig ned permanent i møbelbyen, da han kom til Sykkylven. Første gang var i 1948 for at reparere en defekt generator på det lokale kraftværk. Et omfattende arbejde, der krævede flere ture. Men efterhånden var der også noget andet, der trak. Han mødte hende, der blev hans kone, Borgny.

– Så var der ikke længere tale om at rejse, fortalte han i et interview med Sunnmørsposten. Borgny følte sig forpligtet, ikke mindst til at hjælpe sin mor, og det kom aldrig på tale for hende at flytte fra Sykkylven.

Mor Møre

I dag omtales den milde, imødekommende og vitale 96-årige kvinde respektfuldt som Mor Møre (Trafo). Det kan hun godt lide. Hun føler sig både beæret og stolt. Og meget glad for, at Oddvars livsværk klarer sig så godt. For det fik på mange måder en hård og vanskelig start.

– Ja, det var bestemt ikke let at komme til Sykkylven og blive accepteret som østlænding fra Sarpsborg. Det var heller ikke let at få et lån i banken her, fortæller Borgny Kristiansen om den mand, hun forelskede sig i, giftede sig med, og som i 1951 etablerede AS Møre Transformatorfarbrikk på Aursnes.

Fik afslag på lån

Oddvar fik ikke en krone, da han søgte om lån til at etablere sin egen virksomhed. Som østlænding blev han mødt med skepsis. Ondt blev værre, da han på bankdirektørens spørgsmål ikke kunne bekræfte, at han var afholdsmand, og måtte indrømme, at han røg. Et lån var udelukket.

– Tænk engang. Sådan var det, fortæller Borgny med et skævt smil over datidens pietistiske forhold.

Ekornes-allierede

Men Oddvar havde fået gode venner og allierede i Ekornes-familien. Borgnys søster Torbjørg var gift med Martin Ekornes, bror til Jens Ellingsen Ekornes, som grundlagde det, der senere blev møbelproducenten Ekornes. Afholdsmanden og ikke-rygeren Jens tog en alvorlig snak med banken – og «det årnæ sæ» for Oddvar. Et mundheld fra det tidligere Østfold, som ingeniøren tog med sig til Sunnmøre og nærmest gjorde til sit varemærke, når det hele så allermest sort ud.

Ville ikke tilbage

– Oddvar var ligesom Jens fuld af idéer og skaberglæde. De kom godt ud af det med hinanden, og jeg husker, at Jens sagde om Oddvar, at han »ikke skal derned igen«, fortæller Borgny.

– Altså ikke tilbage til Sarpsborg, hvor han arbejdede med transformatorer for AS Rich. Pfeiffer?

– Ja, netop, det var det, han mente. Jens kunne godt lide både Oddvar og hans ingeniøruddannelse og mente, at Sykkylven havde brug for mere end blot møbelindustri. Så Jens spillede en vigtig rolle i at hjælpe Oddvar i gang, mener Borgny, som også var en god støtte for sin mand.

Værter for utallige fabriksgæster

Hun tog sig af hjem og børn og var også i mange år vært i sit eget hjem for kunder og andre, der kom på fabriksbesøg. Her dækkede hun op og serverede de flotteste middage. Men hun hævder, at hun ikke blandede sig i driften af fabrikken. Bortset fra ét vigtigt indgreb:

Arkitekten bag julefesterne

Borgny brød sig ikke helt om den traditionelle julefrokost, hvor bølgerne godt kunne gå højt. Derfor mente hun, at en julefest for hele familien måtte være meget bedre. En førjulsfest med medarbejdere, ægtefæller, samlevere, deres børn og pensionisterne.

– Det er jeg stolt af, at jeg fik gennemført, siger Borgny og smiler. Julefesten er stadig meget populær.

Fuld succes på dansegulvet

Borgny var den yngste af Guri og Bent Sandals tre døtre på Vik. Hun arbejdede på lensmandskontoret og blev beskrevet som en flot og livlig dame, da hun mødte Oddvar første gang til en dansefest i forsamlingshuset Vårvon i Straumgjerde. Og hvor kunne han danse!

– Jeg husker stadig den aften, smiler den 96-årige.

Oddvar havde nemlig gået på danseskole i Oslo under krigen og »kunne dansetrin, som kun få i Sykkylven kunne hamle op med«, som man kan læse i bogen om Møre Trafos 60-års jubilæum.

Høstede stort bifald

Borgny har altid holdt sig godt orienteret om tingenes tilstand hos Møre Trafo. Den 19. september besøgte hun fabrikken og havde blomster og hilsner med til alle medarbejdere, som har ydet et så stort bidrag til, at det nu går så godt for Møre Trafo.

– Jeg holdt informationsmøde for medarbejderne samme dag og kunne fortælle om de gode resultater for Møre Trafo, men hilsenen fra Borgny fik meget større bifald, fortæller administrerende direktør Runar Tandstad.

Den nye chefs tante

Runar er Borgnys nevø. Hun lægger ikke skjul på, at hun altid har haft tiltro til Runar, som nu leder Møre Trafo med sikker hånd. Runar fik et klart råd fra sin onkel Oddvar, da han spurgte, hvad han skulle studere: Elektro, lød svaret.

– Jeg forstod allerede, at Runar ville blive til noget helt særligt, da han stolt kunne fortælle, at han havde lært sin kat at stå på mål, fortæller Borgny og ler hjerteligt. Runar har altid været fodboldentusiast.

– Han havde døbt katten Beckenbauer efter den tyske fodboldstjerne, fortæller Tor Rieve Kristiansen, den mellemste af Borgnys tre sønner. Tor var i mange år først teknisk chef og derefter administrerende direktør for Møre Trafo.

Ringen blev sluttet

Selv om Oddvar ikke lagde pres på sine tre sønner for at føre Møre Trafo videre, fattede Tor interesse for både ingeniørfaget og fabrikken.

– Og jeg må jo sige, at jeg var glad, da Tor efterhånden overtog Oddvars livsværk. Jeg husker, at Tor kom hjem den dag, han var blevet chef, og sagde, at »nu er ringen sluttet«, fortæller Borgny med et smil. Oddvars tre sønner Tor, Dag og Jo Rieve Kristiansen er majoritetsejere i Møre Trafo.

72 år efter

Runar Tandstad overtog som ny administrerende direktør efter Leif Leira i foråret 2023. Ingeniøren, der også er uddannet inden for økonomi og ledelse, overtog Møre Trafo 72 år efter, at hans onkel grundlagde virksomheden. Lige siden Runar var lille, har han haft et helt særligt forhold til Møre Trafo. Både Runars far og svigerfar arbejdede hos Møre Trafo, og flere af hans brødre har haft sommerjob hos Skandinaviens største producent af transformere og netstationer. Runar arbejdede selv som sommerafløser hos Møre Trafo, da han var yngre. Det var her, han fik interesse for ingeniørfagene.

Borgny som samlingspunkt

– Borgny er og har været et samlingspunkt i familien. Hun følger godt med i alt, hvad der foregår, og er stadig bedre orienteret end de fleste. Det gør hun, fordi hun engagerer sig, og sådan har hun altid været. Det er nok også grunden til, at hun i virksomheden omtales som Mor Møre, siger Runar Tandstad.

Hun har nok haft indflydelse

Runar tror nok ikke helt på det, Borgny siger om, at hun aldrig har blandet sig i udviklingen og driften. Kender han Borgny ret, har hun helt sikkert også haft stor indflydelse dér.

– Oddvar var en klog mand, og han lyttede nok mere til Borgnys råd, end det fremgår af vores officielle virksomhedshistorie, mener Runar.

Klog og sjov

Også Borgny beskriver sin mand som klog – og morsom og først og fremmest optaget af, at andre skulle have det godt. Hun mistede ham alt for tidligt. Oddvar døde af et hjerteanfald, kun 65 år gammel. I flere år var det Borgnys store frygt, at det skulle ende sådan.

Hårde tider

For der var mange hårde perioder, og det var ikke altid lige let at få hjulene til at løbe rundt på Oddvars tid. Selvom Oddvar altid forsøgte at være positiv og var meget vellidt blandt sine medarbejdere, ved Borgny, at han havde sine svære stunder, når det i perioder så sort ud.

Tidligt hjertesyg

– Han arbejdede nærmest døgnet rundt, men sagde selv, at han aldrig havde haft en kedelig dag i Sykkylven eller på fabrikken. Men måske var det trods alt al den stress, fabrikken medførte, der gav ham hjerteproblemer, da han var sidst i 50'erne. Han var en god mand, og hvis han sidder deroppe og ser ned på os i dag, tror jeg, at han ville have været stolt over at se, at hans livsværk klarer sig så godt, siger Mor Møre.