Møre Trafos Jo Arve og Jørn Erik er døve:

Selv når støjen er værst i Møre Trafos produktionslokaler, hører de ingenting. Jo Arve og Jørn Erik arbejder i stilhed. Begge er svejsere, og begge er hørehæmmede.

Deres livsrejser har været præget af både nederlag, skuffelser og modgang, men også sejre takket være mod, vilje og udholdenhed.

Jo Arve Furland (54) har 37 års anciennitet hos Møre Trafo, hvor han arbejder med robotsvejsning i den mekaniske afdeling. I fritiden er han bidt af flipperspil. I 2020 startede han Ålesund Flipperspillklubb, som er den eneste af sin slags i Møre og Romsdal. Mere om den senere.

Jørn Erik Løvsjø (50) arbejder med lågssvejsning hos Møre Trafo. Det har han gjort siden 2009. Uden for arbejdet har han ifølge sig selv alt for mange interesser. Jørn Erik binder fluer, maler, tegner, syr og skaber de mest fantastiske billeder med diamantperler. Et af dem består af 144 000 bittesmå perler og tog tre år at færdiggøre. Desuden er han bestyrelsesmedlem i Jo Arves flipperspilklub.

Stilhed, gåpåmod – og flipperspil

Jo Arve Furland var seks år, da familien flyttede fra Ålesund til Sykkylven. Han blev født døv på grund af komplikationer under graviditeten. Som barn rejste han hver dag mellem Sykkylven og Ålesund for at gå på Klipra skole – en skole for hørehæmmede. Da skolen blev nedlagt på grund af for få elever, fortsatte han på Skådalen skole i Oslo. Men der trivedes han ikke helt.

Efter et år flyttede han tilbage til Sykkylven. I ungdomsskolen fik han undervisning med tegnsprogstolk, samtidig med at han arbejdede to dage om ugen på en emballagefabrik. Det blev en tidlig indgang til arbejdslivet – og begyndelsen på noget større.

Håndskrevet seddel

— Da jeg var færdig med folkeskolen, satte jeg mig på knallerten og kørte til Møre Trafo. Jeg var så nervøs. Jeg fik lov til at møde værkfører Einar, og jeg skrev et enkelt spørgsmål på en seddel: Har I brug for folk, fortæller Jo Arve.

Efter at have set Jo Arve an fra top til tå skrev formanden på sedlen: Ja. Kan du begynde i morgen? Jo Arve blev både chokeret – og lykkelig. Sådan begyndte hans arbejdsliv på netstationen.

To år senere fik Jo Arve et tilbud fra Møre Trafo om at uddanne sig inden for svejsning – med fuld løn – mod at forpligte sig til at arbejde i fem år hos Møre Trafo. Jo Arve takkede ja, flyttede til Bergen og tog svejselinjen på Bjørkåsen skole for hørehæmmede. Men der skulle gå hele 17 år, før han skiftede til den mekaniske afdeling og robotsvejsning hos Møre Trafo.

Føler sig ofte udenfor

Kommunikationen på arbejdspladsen foregår med en blanding af kropssprog, tegn og skrevne sedler. Tolke er tilgængelige tre gange om ugen, men nogle gange må han klare sig uden. Det har været udfordrende.

– Uden tolk kan der opstå mange misforståelser. Jeg føler mig ofte udenfor og ensom, når jeg ikke får fat i det, der bliver sagt. De hørende får så meget information »gratis«. Vi må kæmpe for hvert ord, fortæller han ærligt.

Overvej, hvad du bør nævne

Han har tidligere foreslået at arrangere tegnsprogskurser for kolleger, så alle kunne lære de mest nødvendige tegn, men det blev ikke til noget. Han råder døve jobsøgere til nøje at overveje, om de bør nævne høretabet i ansøgningen:

— Men hvis du bliver indkaldt til en samtale, så vær åben, tag nogen med, gerne en tolk, og forklar, hvad det faktisk indebærer at ansætte en døv medarbejder, siger Jo Arve.

Flipperentusiasten

Uden for arbejdet er Jo Arve en mand med mange interesser og stor entusiasme. Han elsker vandreture i fjeldene, rejser – især med krydstogtskibe – og han har en brændende passion for flipperspil.

Så stor er interessen, at han har startet Ålesund Flipperspillklubb – den eneste i hele Møre og Romsdal. Det hele begyndte, da han som lille dreng måtte stå på en stol for at kunne nå flipperspillet i kiosken i bygden. Selvom flipperspil er kendt for lyd, blinkende lys og vibrationer, behøver man ikke at kunne høre for at blive bidt af det.

Kompenserer for lyden

Som ellers for Jo Arve er det ikke støjen i livet, der tæller, men hvad du gør med stilheden.

– Lysene og vibrationerne kompenserer for lyden, siger han og tilføjer, at flipperspil er socialt og sjovt – og en god måde at møde folk på. Han tager gerne rundt til konkurrencer i Bergen, Oslo, Kristiansand – ja, selv i udlandet. Han har selv omkring 20 maskiner, som står på lager, hjemme eller i klubbens lokaler i Tandstad Aktivitetshuset i Straumgjerde.

Styrke, tålmodighed og skaberglæde

For Jørn Erik Løvsjø tog livet en uventet drejning, da han som toårig mistede hørelsen efter at være blevet ramt af meningitis. Han blev født i Porsgrunn, men voksede op forskellige steder i Norge. Efter nogle år i den almindelige grundskole stod det klart, at han havde brug for et mere tilrettelagt tilbud.

Overgangen til Oslo døveskole blev et vigtigt vendepunkt – her fik han undervisning, der var tilpasset hans behov, og et miljø, hvor han kunne udvikle sig uden hele tiden at skulle «forklare» sig.

Mange jobansøgninger

Han uddannede sig inden for svejsning i Bergen, men jagten på en læreplads og et job var alt andet end let. Efterhånden stod det klart for ham, at han måtte prøve lykken et andet sted, og han flyttede til Trondheim.

— Det blev helt afgørende. Jeg fik et svejsejob med ansvar for både oplæring og produktion og følte, at jeg fik vist, hvad jeg virkelig kunne. Men i 2007 valgte jeg at følge mit hjerte, da kærligheden lokkede mig til Ålesund, fortæller Jørn Erik med et smil.

Kommunikerer godt

Det førte til nye jobansøgninger. Først da han blev gjort opmærksom på Møre Trafo i Sykkylven, gav det pote. Siden 2009 har han arbejdet for Skandinaviens største producent af transformere og netstationer.

På Møre Trafo synes han, at kommunikationen fungerer godt. Han bruger høreapparat og har adgang til en tegnsprogstolk ved større møder. Kolleger og ledere er villige til at tilpasse sig, hvad enten det handler om at skrive beskeder ned eller tale tydeligt.

Hårdt at blive undervurderet

— Men det har været hårdt at søge job. Mange har undervurderet mig på grund af min hørelse og mit sprog. At have nedsat hørelse gør os ikke anderledes – vi er ligeværdige mennesker, som kan arbejde. Til arbejdsgivere vil jeg sige: Vurder os ikke ud fra, hvad vi hører – men ud fra, hvad vi gør. Det er ikke ørerne, der definerer, hvad vi kan – det er vores hænder, siger Jørn Erik.

Møre Trafo er meget tilfredse

— Vi er meget tilfredse med vores hørehæmmede kolleger her hos Møre Trafo. De gør et fantastisk stykke arbejde og er meget engagerede. Vi sætter stor pris på både Jo Arves og Jørn Eriks indsats og engagement, siger produktionsleder Kjetil Monsøy hos Møre Trafo.

For at sikre god kommunikation har Møre Trafo en tolk på arbejdspladsen tre gange om ugen og ved særlige lejligheder gennem NAVs tolketjeneste.